Massager


Helkropsmassage incl. fodbad, varmekompres og ansigtsmassage:

Denne massage er en skøn og nænsom behandling. Behandlingen starter med et fodbad, som efterfølges af en skøn og dybdegående massage, der efterlader din krop dejligt afslappet. og afsluttes med et varmt ansigtskompres ligeledes med æterisk olie.

Varighed 120 min.

 

Oliemassage

Er du stresset, har du myoser, spændinger i nakke/skuldre/ryg, evt. hovedpine forårsaget heraf, er en oliemassage det rette valg.

Den er for dig, som ikke får rørt sig nok i løbet af dagen og måske endda sidder stille meget af tiden og laver gentagne bevægelser (som f.eks. ved kontorarbejde).

Under massagen kan du slappe helt af og hengive dig til behandlingen, som udføres blidt, dog med faste hænder der løsner op for spændingerne.

Varighed:

- Nakke, ryg & skuldre: 35 min.
- Hele kroppen: 65 min.
 

Relax-massage m. varm olie

Denne behandling får dig til at slappe af i en travl hverdag. Varm olie hældes forsigtigt på kroppen og masseres nænsomt ind i huden. Denne massage er en wellness-massage, som efterlader kroppen helt afslappet.

Varighed 60 min.

 

Den syvende himmel:

Her kan du for alvor nå at slappe helt af og dermed få ekstra udbytte af massagen.
Jeg benytter langsommere og roligere massage-bevægelser, og herudover en varm, behagelig olie. Der sluttes af med blid hovedbundsmassage, der med garanti får dig helt ned i gear!
Varighed: 80 min.

 

Kombi fysiurgisk massage:

I denne massage veksles mellem hotstonemassage og almindelig massage. De varme sten gør muskulaturen blød, så det er nemmere at massere i dybden. Behandlingen afsluttes med de varme sten.
Varighed 35 min.

Stenmassage:

Denne massage er en skøn og effektiv massage. Her kan veksles mellem varme basaltsten og  kølige marmorsten under hele massagen. Ved denne kombination opnås en meget dyb og effektiv behandling, der arbejder videre i kroppen i op til 72 timer. Modvirker stress, søvnproblemer, uro og muskelsmerter.
Varighed 90 min.


Gerard's Chakra Hot Stone Massage
En hot stone massage der afslapper, lindrer spændinger i krop og sind, og med en ekstraordinær afstressende og afbalancerende effekt.
Denne særlige massage, som er baseret på energiterapi, afbalancerer både de fysiske og psykiske energier.
Resultatet er perfekt harmoni i krop og sjæl.
Varighed: 70 min. 

Thai-urte-massage
Her masseres med urtebolde, som indeholder en blanding af en lang række specielt udvalgte urter, som ligger i en bold af bomuldsklæde. Urtebolden opvarmes med damp, og når den bruges på kroppen, frigives olierne og de behagelige dufte.
Thai-urte massage har gavnlig effekt på flere måder, bl.a. er den afstressende, lindrer ømhed og smerter i musklerne, nedsætter muskelspændinger, heler og plejer huden, øger blodtilførslen til huden og giver den et sundere udseende, samt hjælper på fordøjelsen ved massage på maven.

Gerard's Bamboo Massage
Bambusbehandlingen reducerer spændinger, stimulerer sanserne, reaktiverer cirkulationen, former figuren og udjævner huden.
På grund af sin drænende, afslappende og beroligende effekt er det en behandling, som ikke mindst er ideel for sportsfolk. Bamboo bio-ekstrakt olien, som benyttes, er en naturlig anti-age og giver elasticitet, tone og et silkeblødt, jævnt og strålende udseende til huden.
En massage, der går i dybden, efterlader kroppen naturlig træt og med en følelse af velvære.
Varighed: 70 min.

Sportsmassage
Er du fysisk aktiv, og f.eks. udøver sport eller fittness på fritids-, amatør eller professionelt plan, så er sportsmassage det rigtige for dig.
Jeg har her ekstra fokus på kroppens muskler, som nok kan være trænede til en vís grad, men som kan være trætte og simpelthen bare have brug for en massage, som bl.a .øger blodgennem-strømningen og dermed genopbygger muskulaturen hurtigere.
Varighed:
- Nakke, ryg & skuldre: 35 min.
- Hele kroppen: 65 min. 

Vi laver også teenagemassage og gravidmassage - ring og hør nærmere.

For priser se her.