Aromaterapi
En mild, men effektiv metode til healing
Aromaterapi er en mild, men effektiv metode til healing og styrkelse af krop, sind og ånd ved hjælp af naturlige olier fra aromatiske planter, træer og græsser. Disse olier samles i kirtlerne eller kirtelsækkene inde i plantefibrene, og man mener, at deres funktion er at hjælpe med bestøvning, sikre planternes overlevelse og forebygge angreb af rovdyr.
Det er et stor arbejde at producere en dråbe æterisk olie. Der går f.eks 6000 rosenblomster til 25 g rosenolie.
Så langt som år 4500 f.Kr. anvendte egypterne kraften fra parfume. Alle de egyptiske guder havde en speciel duft, og deres statuer blev overhældt med parfumerede olier. Egypterne brugte olier til balsamering og var sikre på, at de balsamerede kroppe ville holde sig i 3000 år.
Den gamle læge, Hippokrates, der er kendt som lægevidenskabens grundlægger, sagde desuden, at “vejen til et sundt helbred er et aromatisk bad og parfumeret massage hver dag”.
Den gamle, hinduistiske lægevidenskab, ayurveda, blandede planteestrakter og æteriske olier i medicinen. Ifølge 2. Mosebog i Biblen gav Herren Moses formularen til en speciel form for olie til salving, en olie, som indeholdt myrra, kanel, kalmus, kassiatræ og olivenolie.
Aromaterapi i Europa
Rosen stammer fra Østen og kom til Europa sammen med korsridderne. For at bevare aromaen udblødte de kronbladene i olivenolie. I det 14. århundredes Europa brændte man fyrretræ af i gaderne og dækkede gulvene med aromatiske planter for at beskytte sig mod infektionssygdomme. Fra det 15. til det 17. århundrede, blev der udgivet adskillige bøger om urtemedicin i hele Europa, inkl. metoder til udtrækning og anvendelse af olierne. I Storbritannien udkom Nicolas Culpepers berømte bog Herbal i 1653.
I det 19. århundrede blev æteriske olier anvendt bredt indenfor lægevidenskaben. Apotekerne havde mange aromatiske plantematerialer, som i mange århundreder forblev den væsentligste beskyttelse mod epidemier.
Betegnelsen “Aromaterapi” blev opfundet af den franske kemiker René-Maurice Gattefossé. Hans forskning viste, at mange æteriske olier var mere antiseptiske end de syntetiske, som var i brug på den tid.
Sådan styrkes velvære af olier
Alle æteriske olier har deres egen kemiske sammensætning, som har holdt planten i live. Disse komponenters gavnlige virkninger for den menneskelige krop kan bl.a. være beroligende, stimulerende, hormonbalancerende eller vanddrivende.
Der findes beviser for, at immunitet og modstand over for sygdom hænger sammen med holdning og adfærd. For mange mennesker i den, moderne verden er livet en tid med kaos, kriser og store muligheder. Det skaber stress, uanset om det er konstruktivt eller destruktivt. Undersøgelser har godtgjort, at depression, som en psykisk tilstand ikke er tilstrækkelig i sig selv til at føre til en forringelse af immunsystemet. Depressioner kan imidlertid spille en rolle, for jo alvorligere depressionen er, des mere sandsynligt er det, at immunsystemet reagerer svagere.
Aromaterapi har virkning på de fysiske, mentale og spirituelle aspekter hos personer, der trænger til omsorg. Sundhed betragtes som en positiv tilstand, ikke fravær af sygdom. I aromaterapien betragtes hvert enkelt individ som unikt, og det er derfor vigtigt at skræddersy en behandling til hvert enkelt menneskes behov. Når man dufter og nyder aromaen fra den æteriske olie, der bruges, trænger bitte små molekyler ind i kroppen via næsen og sender kemiske budskaber til hjernen, så sind og ånd opløftes.
I Kapellangaarden tilbyder vi nu behandling med Aromaterapi.
Denne behandling består af en blid massage med æteriske olier, der smelter stress og bekymringer bort.
Sammen udvælger vi duftene (æteriske olier) til din aromamassage. Du starter med et fodbad med æteriske olier, hvor du allerede her begynder at optage olierne gennem fodsålerne, herefter påbegyndes kropsmassagen. Behandlingen afsluttes med et varmt ansigtskompres med æteriske olier.
Varighed 120 min.
Du vil få resten af din specielle olieblandning med hjem til efterbehandling.